Adele kaster op..
Beyonce, Katy Perry og Lady Gaga er bare et fåtal
af de store stjerner, der er faldet pladask for den britiske
sangerinde Adele, der har hittet med numre som "Rolling In The
Deep" og "Set Fire To The Rain".
Med sin store sangstemme har hun taget både Europa og USA med storm
- men selvom hun bliver hyldet i et væk, så kæmper sangerinden
stadig med sceneskrækken.
Når hun skal på scenen, er det langt fra selvtilliden, der tynger
hende. I stedet er hun så nervøs, at det kommer til udtryk
fysisk.
"Jeg kaster op en del, inden jeg går på scenen. Men heldigvis
aldrig på scenen", fortæller sangerinden.
Men de dårlige nerver hæmmer ikke grammy-vinderen.
Faktisk hjælper de hende.
"Jo dårligere nerver, des bedre show", mener sangerinden.
" Jeg skider i bukserne før hver gang. Men jo mere ude af den jeg
er, jo mere nyder jeg showet", fortæller hun til det britiske
Vogue.
Adeles andet album "21" er en af de mest omtalte og bedst sælgende
udgivelser i 2011.
/ritzau/

