Biers stjerne: Jeg elsker kokain
Den svenske stjerne fra
Susanne Biers Oscar-vindene film Hævnen har erkendt sit
kokainmisbrug.
Det skete i januar, da han under et besøg på Soap Bar i det
centrale Stockholm blev anholdt i kokainpåvirket tilstand.
"Jeg elsker 'kola'," sagde Mikael Persbrandt til politibetjentene
ifølge den svenske avis Expressen, mens han spillede med fingrene i
luften.
I en pressemeddelelse bringer Stockholms politi et udsagn fra en
af betjentene.
"Jeg observerede direkte et meget tydeligt fingerspil hos
Persbrandt, hvilket er et tydeligt tegn på kokain-påvirkning. Jeg
bad ham følge med, og vi gik ind i et lokale, som tilhører Soap
Bar," skriver politiet ifølge Expressen.
Og her skulle Persbrandt altså have udtalt følgende:
"Du kommer til at ødelægge min kommende film, hvis du gør det her.
Er det overskrifter, du vil have, så vil du få det," skriver
Expressen.
Det var også her, den kontroversielle skuespiller erkendte sin
forkærlighed for det hvide pulver.
"Jeg elsker 'kola' og røvere. Sådan er det bare. Jeg kommer ikke
til at få min næste filmrolle, hvis du gør det her," sagde han.
Mikael Persbrandt, der tidligere er kendt for sine mange kvindebekendtskaber og udsvævende liv står til en bøde på 13.500 svenske kroner.
Af: Oliver Batchelor
Kilde: Newspaq nyheder
19/03-2011

