Børnelæge: Joachim og Marie får en pige
Den kendte børnelæge
Vibeke Manniche påstår, at hun har regnet kønnet på prins Joachims
endnu ufødte barn ud. Det bliver en pige, siger Manniche med
overbevisning til TV 2, selv om hun ikke har haft mulighed for at
undersøge prinsesse Marie.
Vibeke Manniche er nemlig sikker på, at prinsen taler i koder, når
han bliver interviewet om sit ufødte barn. Og Manniche mener, at
hun har knækket koden.
Den skråsikre forudsigelse er baseret på en kommentar, som prinsen
forleden gav til TV 2 News.
"Hver enkelt er sit eget lille individ. Hver enkelt er en lille
ædelsten. Og efter tre sønner kunne det da være dejligt med noget
forandring, men lad os nu se," sagde prinsen, og det udlægger
Manniche således:
"Da de ventede Henrik, svarede Joachim, at det kunne være dejligt
med en lille prins. Så jeg er overbevist om, at parret allerede
kender deres barns køn og at det er en pige," siger hun til TV
2.
"Man skal jo huske på, at prinsessen helt sikkert allerede er
blevet undersøgt grundigt for at sikre, at alt ved barnet er helt i
orden. Derfor skulle det undre mig meget, hvis de havde sagt nej
til at få kønnet at vide."
Hensynet til barnets selvfølelse spiller også en rolle, mener
Vibeke Manniche.
"I øvrigt synes jeg heller ikke, at prins Joachim kan være bekendt
at indikere en lille pige, hvis det bagefter viser sig, at det
bliver en dreng. Det skulle jo nødigt ende med at opfatte sig selv
om en skuffelse."
Kilde: TV 2
Kilde: Newspaq Nyheder

