Bond-skuespillerinde mister synet
Det er det første, man sætter sig til som
skuespiller, når man får en ny rolle - at læse sit manuskript
grundigt.
Men det har skuespiller-veteran Judi Dench nu fået svært
ved.
Den 77-årige skuespillerinde lider af øjensygdommen 'makulær
degeneration' - en sygdom, som for det meste kommer med
alderdommen.
"Jeg kan ikke læse manuskripter mere på grund af problemerne
med mine øjne. Derfor er der én, som kommer ind og læser historien
op for mig, og guider mig igennem den," siger den Oscar-belønnede
skuespillerinde til sladderavisen The Mirror.
Judi Dench har med sin lange guldrandede karriere for længst
slået sit navn fast som en af Storbritanniens største dronninger af
skuespil. Blandt andet har hun i seks Bond-film spillet rollen som
agent-bossen 'Q'.
Sygdommen giver skader på hornhinden, og med tiden kan man
være uheldig og blive helt blind. Dench håber dog, at lægerne med
en række indsprøjtninger har fået sat den ondsindede sygdom ud af
spillet.
"Jeg ville ikke kunne arbejde uden mit syn, og jeg vil ikke
kunne leve uden at arbejde. Så jeg vil gribe, hver en mulighed jeg
har, for at blive ved med at arbejde," siger
seniorskuespilleren.
Kilde: The Mirror
Kilde: Newspaq Nyheder

