» Live Netradio

Lyt til Radio 1 direkte her
 

Bono og Bieber synger for Japan

Bono & BieberTidens hotteste teenage-sangfugl, Justin Bieber støtter sammen med sangstjerner, der har lidt flere år på bagen, det katastroferamte Japan, efter jordskælvet og tsunamien fredag d. 11. april.

Det er stjerner som Jon Bon Jovi og Bono, der har sagt ja til medvirke på støttealbum for ofrene for naturkatastrofen i Japan, det erfarer BBC News.

Og det kommer til at gå hurtigt med udgivelsen af det velgørende album.
"Vi håber at se udgivelsen allerede sidst på ugen," fortalte pladeselskabet Universal Music til BBC i dag tirsdag.

Canadiske Justin Bieber har også annonceret det på sin Twitter-profil.
"Japan har brug for vores hjælp. Vi er alle nødt til at komme ud af startehullerne."

Rihanna er også bekræftet som deltager på udgivelsen, der kommer til at være digital tilgængelig. Det forventes ligeledes, at Lady Gaga vil bidrage til det gode formål.

Det sidste tal over døde og savnede i Japan er i dag på 9.079 døde og 12.645 mennesker anmeldt som savnede.

Af: Louise Sømoe
Kilde: Newspaq nyheder
23/03-2011