Britney Spears sagsøges af tidligere ansat
En bodyguard ansat af popprinsessen fik sig en håndfuld
frynsegoder, han ikke lige havde regnet med. Det hørte nemlig med
til jobbet, at den skandaleramte sangerinde jævnligt blottede sin
til tider veltrænede krop overfor den stakkels bodyguard Fernando
Flores. Ifølge hjemmesiden Tmz.com har det nu fået Flores til at
sagsøge stjernen for sex-chikane.
I anklageskriftet beskrives blandt andet en episode, hvor Britney
var iført en hvid, gennemsigtig blondekjole - og intet andet. Den
sexede påklædning og Circus-stjernens flirtende opførsel blev for
meget for bodyguarden.
"Hun gik helt tæt på, tabte med vilje
sin lighter på gulvet, bukkede sig ned for at samle den op, hvorved
hun fremviste sine udækkede kønsdele til Flores," lyder anklagen
blandt andet ifølge hjemmesiden.
Selvom mange mandlige fans nok synes, at det lyder mere som et
frynsegode end chikane, faldt det ikke i god jord hos den
bredskuldrede bodyguard.
"Hændelsen efterlod Flores i chok og med væmmelse," står der i
anklagen.
Ved flere andre lejligheder optrådte popdivaen helt nøgen,
fortæller den chikanerede bodyguard. Derudover anklages hun for
børnemishandling, fordi hun ifølge Flores angiveligt har serveret
skaldyr for sine børn, selvom hun godt vidste, at de var allergiske
over for maden.
Kilde: Newspaq nyheder

