Céline Dion er tilbage på scenen
For fire måneder siden blev Céline Dion mor til
tvillingerne Eddy og Nelson, som hun har fået med ægtemanden gennem
mange år René Angelil.
Men 'My Heart Will Go On'-sangerinden ligger ikke på den lade
side af den grund. Hun springer simpelthen barselsorloven over og
går direkte på scenen i Las Vegs, skriver expressen.se.
Her er den nybagte mor i øjeblikket i gang med at øve sig til sin
nye forestilling.
Den canadiske sangfugl skal optræde på Caesars Palace i tre år,
og hver dag bliver hun mødt af sine fans, når hun kommer til
prøverne med manden, tvillingerne og deres storebror, niårige René
Charles.
Og selv om prøverne tager mange timer, så er sangerinden overbevist
om, at hun selv vil stå for børnepasningen, og at børnene altid vil
komme før karrieren.
"Jeg skifter bleer og ammer. Ingen kan tage min plads, når det gælder ting som det," siger Céline Dion til det franske Gala.
Parret har flere gange forsøgt at få flere børn, men først efter seks mislykkedes forsøg med reagensglasbefrugtning, blev hun gravid med tvillingerne.
Af: Christina E. Ledertoug
Kilde: Newspaq nyheder

