Danmark har fået en ny prinsesse
Det blev en lille
prinsesse. Men hvad skal den lille guldklump hedde? Selvom det
endnu er gætværk, så er én ting så godt som sikkert.
"Vi kan være rimeligt sikre på, at barnet får fire navne,
ligesom alle de andre prinser og prinsesser," siger Birgit Eggert,
navneforsker ved Københavns Universitet, til Newspaq.
Dernæst kommer naturligvis, hvad de fire navne bliver.
Kongehuset har tradition for at opkalde efter de ældre medlemmer af
kongefamilien.
"Bedsteforældre rangerer højest, når man opkalder - ligesom
at Henrik blev opkaldt efter sin farfar. Måske har de fået så mange
børn i den kongelige familie, at de kunne finde på at opkalde efter
Maries familie," siger Birgit Eggert til Newspaq.
Navneforskeren tør ikke gætte mere præcist på, hvem den nye
prinsesse vil blive opkald efter.
"Prins Henrik og Dronning Magrethe rangerer selvfølgelig
højest på det punkt. Men om de kunne finde på at kalde en lille
pige for Magrethe, det ved jeg ikke," siger hun.
Lille Prinsesse blev født på Rigshospitalet kl. 08:27 og
vejede 2930 gram.
Kilde: Newspaq Nyheder

