Dansker scorer Hollywood-babe
Skuespilleren Tara Reid er blevet kæreste med den
daske forretningsmand Michael Lillelund. De er blevet set sammen i
København.
Den danske forretningsmand og direktør i smykkefirmaet Shamballa,
Michael Lillelund, har lavet det, hans kammerater nok vil kalde for
en knald god scoring.
Det er nemlig lykkedes ham at få den smukke Hollywood-stjerne Tara
Reid under tøflen. Det skriver Se og Hør.
"Siden vi mødtes, har vi set en del til hinanden i Los Angeles,"
fortæller Lillelund til Se og Hør.
Danskeren og Tara Reid, der blandt
andet er kendt for roller i American Pie og serien Scrubs, blev
opdaget på restaurant Umami i København af Se og Hørs reporter, her
indrømmede danskeren, at de var kærester.
Tara Reid fortalte til Se og Hør, at hun har mødt sin danske
kærestes mor og at de alle sammen har været et smut i Tivoli.
"Vi har lige været i Tivoli sammen med Michaels mor, og det var så
hyggeligt. Det kan godt være vi har større rutsjebaner i USA, men
det har til gengæld ikke den der eventyragtige atmosfære. Her er
dejligt, men lidt koldt," sagde hun til Se og Hør.
De to turtelduer fandt hinanden i St. Tropez sidste sommer. .
Af: Daniel Ehnhuus
Kilde: Newspaq nyheder

