De eneste to - en eneste gang mere
Smukfest 2012 bliver igen med deltagelse af et
par lokale stjerner, nemlig De Eneste To.
Simon Kvamm, Silkeborg, og Peter Sommer, Skanderborg,
er nemlig igen et af de bands, som vil få bøgeskoven til at
gynge.
"...på intet tidspunkt havde Sommer og Kvamm grund til at
føle sig som de eneste to, for hele pladsen var med dem i en lang,
kærlig omfavnelse", hed det i Berlingskes anmeldelse af deres
Smukfest-koncert i 2011. Vi er svært glade for at kunne præsentere
Den Eneste Koncert med De Eneste To i 2012, lyder det fra
festival-ledelsen.
Desuden får festivalen fint besøg fra Sverige. Det er nemlig
det store svenske rockband Kent, der kigger forbi til deres eneste
danske koncert i 2012.
Desuden kommer den amerikanske sangerinde Azealia Bankes, der
med stormskridt er på vej frem over hele verden.
Endelig er der besøg fra England. Det er Mike & The
Mechanics, der i 2011 er pladeaktuelle med albummet "The
Road".

