» Live Netradio

Lyt til Radio 1 direkte her
 

Dronningens festmenu: Hø, ostestøv og gran

regent40Koncerthuset dannede ramme om en hyldestkoncert i anledningen af dronning Margrehtes 40-års jubilæum. Og det var alt andet end flæskesteg og rødkål, de fine gæster spiste sig mætte i.
Hele syv retter blev serveret for regentparret i pausen mellem koncertens to dele, og opskrifterne var ikke nogen, man finder i en almindelig kogebog. 
Blandt de opfindsomme indslag var en kalveterrin med brændt hø, urter og trøffelcreme. Herefter endnu en interessant ret på bordet. Den indeholdt dehydreret rødbede, solbær og pulveriseret gran.
Der skal som bekendt spises op, hvis man vil have dessert. Så før den kongelige familie kunne sætte tænderne i chokolade og tørret frugt, skulle de tygge sig igennem en sød ret af karamelliseret løg, ostestøv og timian. 
Du kan se hele menuen her, velbekomme.

Rimmed laks, radise, rygeost,


peberrod og karse
Kalveterrin, brændt hø, trøffelcreme,

tyttebær og urter
Dehydreret rødbede, solbær og

pulveriseret gran
Agurk, stenbiderrogn og creme fraiche
Sprød croquette af "klipfisk"
Karamelliseret løg, ostestøv og timian
72% chokolade, kaffe og tørret frugt
Og lidt til at blødgøre ganen, hvis høet skulle kradse lidt:
LA CIGARELLE DU PRINCE
CAHORS 2008
CHÂTEAU DE CAYX

Kilde: Newspaq Nyheder