Elton John skal ikke med til prinsebryllup
Trods rygter om det modsatte står den aldrende
musiklegende Elton John foreløbig ikke på gæstelisten til
Storbritanniens royale bryllup.
Tilbuddet om at være med i kirken, når Prins William lover sig
bort til Kate Middleton til foråret, er ind til videre udeblevet
fra Johns postkasse.
Det fortæller sangeren i et interview med det internationale
nyhedsbureau Reuters.
"Jeg ønsker dem det lykkeligste liv sammen. De virker meget lykkelige sammen. Han er virkelig en storartet mand, William, og han bliver en fantastisk konge," har John sagt.
Han havde et venskab med prinsesse Diana, der døde i 1997, men han har langt fra opretholdt samme tætte forbindelse til hendes to sønner.
En oplagt spekulation havde ellers været, at John kunne være bagmanden bag en ny sang i anledning af det kommende bryllup.
Af: Johan Vardrup
Kilde: Newspaq nyheder

