Eminem skriver historie
Marshall
Bruce Mathers III, også bedre kendt som Eminem, den succesrige
hvide rapper, der leger med de store, sorte drenge laver
musikrekord.
Succespladen 'Recovery' fra 2010 gør nemlig Eminem til den første
kunstner, der har solgt en million digitale eksemplarer af et
album. Det skriver Billboard.com på deres hjemmeside.
Det var i går den 38-årige rapper passerede det runde tal.
Det sker kort efter, at det seneste CD-udspil fra Eminem, Hell: The
Sequel, strøg til tops på den amerikanske hitliste. Dette
sammenfald er også en slags rekord, fordi det er første gang i fem
år, at en kunstner opnår to albumførstepladser inden for 12
måneder.
Hans manager, Paul Rosenberg, er meget begejstret.
"Vi jubler over at kunne ønske Eminem tillykke med at skabe
historie. Vi har igennem mange år kæmpet for at mobilisere Em's
onlinefans. Og Eminem har lavet et fantastisk album med 'Recovery'
og det har hans fans reageret på i rekordtal."
Fra albummet er blandt andet singlen 'Love the Way You Lie' med
Rihanna. Det var den bedst sælgende single i 2010 i
Storbritanien.
Kilde: Billboard.com
Kilde: Newspaq nyheder

