Fetterlein lever som hjemløs
Den fallerede tidligere tennisspiller havde i sin storhedstid
luksushjem i både Monaco, London og København, men nu er
pengekassen tom, og han må derfor leve på familie og venners
nåde.
Når Frederik Fetterlein er på besøg i København må han nøjes med at
sove hos sin bror eller søster, og når han hygger sig i London må
vennerne træde til med overnatningsmuligheder, skriver Ekstra
Bladet.
"Ja, jeg har ikke lejligheden på Islands Brygge mere. Den røg i
forbindelse med alt det med pengene. Den kostede 20.000 kroner i
husleje om måneden, så jeg havde ikke råd til den," siger
Fetterlein til avisen.
I øjeblikket er Fetterlein i London, hvor han låner en god vens
lejlighed på 300 kvadratmeter i hjertet af London. Men den
konkursramte tidligere tennisspiller vender snart næsen hjem til
den københavnske hovedstad.
"Selvom det er sjovt at bo i en penthouselejlighed, så vil jeg have
mit eget sted. Det er også for besværligt i forhold til børnene,
når begge børn skal flyves til London. Jeg vil have mere tid med
Sean (som han har med sangerinden Saseline, red.), og derfor
flytter jeg inden for de kommende par måneder tilbage til
København," siger Frederik.
Men det bliver ikke til vild luksus i København for Fetterlein, der
må acceptere, at han skal til at kalde sig for lejer i stedet for
ejer.
"Altså, jeg vil jo ikke leje verdens største sted. Det skal ikke
være det vilde," siger han.
Det gik for alvor ned af bakke for Fetterleins økonomi, da han blev
erklæret konkurs, efter at han efterlod sig ubetalte regninger på
430.000 kroner til et leasingfirma.
Kilde: Ekstra Bladet
Kilde: Newspaq nyheder

