Gagas kødkjole er hotteste mode
Skal du
i byen i weekenden, og vil du gerne være helt med på moden, skal du
måske overveje at hoppe i en kjole af kød, en bh med stikflammer og
et sæt solbriller lavet af cigaretter.
Selvom det nok er de færreste af os, der har mod - og lyst - til at hoppe i sangerinden Lady Gagas aflagte klæder, så hyldes sangdivaen nemlig nu som den førende trendsætter inde for mode.
Pop-stjernen, der er mindst ligeså kendt for sin vilde tøjstil som sin musik, får Rådet For Amerikanske Modeskaberes ærespris som årets stil ikon.
Det var præsidenten for Rådet af Amerikanske Modeskabere, topdesigner Diane von Furstenberg, og administrerende direktør Steven Kolb, der i går annoncerede hæderen til den kreativt klædte superstjerne.
Hvad man har på, når man hyldes for sådan en pris, vil først vise sig til juni, hvor Lady Gaga vil blive hædret ved en gallamiddag i New York.
Af: Susanne Baden Jensen
Kilde: Newspaq nyheder
19/03-2011

