George Michael lover at Skærer i tjalden

Vennerne til popsmeden håber inderligt på, at han gør alvor af
løfterne om at holde igen med hashen, som sendte ham bag
tremmer.
Sangeren George Michael har siddet bag lås og slå i otte uger, men
kom mandag atter på fri fod efter sin nu aftjente narkodom.
Opholdet i Hotel Gitterly har givet popstjernen stof til
eftertanke: Han lover nu at vende skuden, efter politiet for nylig
arresterede ham for at køre bil i narkotikapåvirket tilstand.
"Jeg vil bare gerne starte igen", fortæller den tidligere
Wham!-stjerne ifølge Daily Mirror.
Avisen skriver, at George Michael har haft for vane at pulse helt
op til syv-otte joints i sig om dagen. Den 47-årige sanger har nu
angiveligt lovet sine venner at skære ned på fjolletobakken.
"Han rørte ikke noget i fængslet, hvilket er opmuntrende," siger én
af fra omgangskredsen, som uddyber:
"Det er lidt en problem, når det bliver kombineret med anden
medicin, men han ved, at han bliver nødt til at forandre sig. Han
er meget fokuseret på at lægge fortiden bag sig."
Kilde: Newspaq nyheder

