» Live Netradio

Lyt til Radio 1 direkte her
 

Hoffet afviser Mary-fødsel i dag

maryDe kongelige tvillingers ankomst er lige om hjørnet. Den historie havde B.T. på forsiden fra ugens start. Faktisk mente avisen at vide, at en jordemoder på Rigshospitalet i løbet af mandagen ville sætte fødslen kunstigt i gang hos Kronprinsesse Mary.
Men det afviser hoffet kategorisk, skriver Ekstra Bladet.
"Nej," lyder det helt korte svar fra kongehusets pressekoordinator Lene Balleby, da Ekstra Bladet spørger, om fødselshistorien holder vand.
Dermed er det nærmere tidspunkt for Marys termin forsat en hemmelighed overfor offentligheden.
"Fødslen forventes at finde sted på Rigshospitalet i løbet af januar måned 2011," lød den upræcise tidsangivelse i en pressemeddelelse i august, da Kongehuset offentliggjorde nyheden om den kongelige familieforøgelse.
Og på Rigshospitalet er forberedelserne i fuld gang. Blandt andet er vinduerne på den stue, som Mary skal levere de små prinser eller prinsesser i, for længst blevet skærmet af for pressens nysgerrige blikke og kameralinser.
Kilde: Ekstra Bladet

Kilde: Newspaq nyheder