Hollywood-barn klæder Cruise på til fest
'Mission Impossible'-stjernen behøver ikke nogen fancy designere
til at hjælpe ham med at finde det helt rigtige sæt tøj til diverse
award-shows og andre fornemme arrangementer.
Hjælpen er nær, når en
tøjkrise opstår i Cruise-hjemmet. Hollywood-stjernens 4-årige
datter har nemlig overtaget sin fars tøjvalg. Og far-Cruise er
imponeret.
"Hun vælger, hvilket tøj jeg skal have på hver dag. Hun lægger det
helt fint frem, både skjorte, bukser og sko," fortæller Cruise til
showbizspy.com
Og det lille vidunder har sans for moderigtigt tøj, hun bestemmer
også sit eget tøj, og også her er den stolte far imponeret.
"Suri tænker meget over, hvad hun vil have på og lægger meget flot
sit tøj frem. Hun er god til det, og det passer godt sammen," siger
Tom Cruise.
Heldigvis er Suri helt med på noderne, når det kommer til tøj. For
farmand ved godt, at når en 4-årig pige har bestemt sig for at tage
noget bestemt tøj på, så er der ingen, der kan lave om på det. Det
lærte Cruise tidligere med sine to adoptivbørn fra ægteskabet med
Nicole Kidman.
Om den nye modeguru også får lov til at bestemme, hvad sin
moderigtige mor skal have på, vides ikke.
Kilde: Newspaq nyheder

