Malou Stella skifter navn... Igen!
Reality-moren Malou Stella sløjfer dele af sit navn, fordi hun
ikke vil forbindes med tv-serien De Unge Mødre. Nu vil hun være
pop-stjerne.
Kært barn har mange navne. Og det samme gælder åbenbart også for
unge mødre.
Hvert fald hvis man hedder Malou Stella og blev landskendt for sin
medvirken i Kanal 4-programmet 'De Unge Mødre'. 
I starten af serien hed den unge mor således Stella Navarana
Rasmussen, men kort efter valgte hun at tilføje et Malou
foran.
Og nu tager hun så navneforandring igen. Det skriver til
Starlounge.
Den unge mor til sønnen Tino satser nemlig på en karriere som
popsanger, og i den forbindelse har hun valgt at sløjfe dele af sit
navn, da hun ikke længere ønsker at blive forbundet til
reality-serien.
"Derfor vil jeg heller ikke kaldes for Malou Stella længere. Nu vil
jeg bare gerne hedde Malou Navarana eller bare Malou," fortæller
hun til Starlounge.
Den 20-årige Malou blev i sidste uge færdig med indspilningen af
sin debutsingle, som hun forventer, at produceren lægger sidste
hånd på i denne uge.
"Min producer er rigtig glad - han havde ikke forventet, at der kom
en, der kan synge. Både min manager og producer synes, det er så
godt, at de vil have samarbejdet skal fortsætte i mange år endnu,"
siger reality-stjernen til Starlounge.
Kilde: Starlounge
Kilde: Newspaq nyheder

