Matador-mor: Mest praktisk, hvis jeg var død
Lise Nørgaard kæmper indædt med at komme på benene
igen, efter hun faldt og brækkede lårbenshalsen i sidste måned.
Den 93-årige journalist og manuskriptforfatter, som blev udødeliggjort i tv-serien Matador, snublede og faldt i december midt på Kgs. Nytorv i København.
Nu er benet sat sammen med søn og skruer, men det gør fortsat
"så pokkers ondt", lyder det.
"Selvfølgelig havde det været praktisk, hvis jeg bare var død. Men
der venter så meget spændende," fortæller Lise Nørgaard fra
genoptræningscenteret Skovbrynet i Holte.
Det skriver BilledBladet.
"Jeg blev opereret på Herlev Sygehus, og dér kunne man godt tabe
sin tillid til velfærden", siger den ældre dame kontant. Det går
dog fremad nu, tilføjer hun - ikke mindst takket være hjælpen til
genoptræningen.
"Personalet er enestående, og alle er søde og rare. Jeg egner mig
jo ikke til at fejle noget," lyder det.
Den gangbesværede Lise Nørgaard må dog erkende, at hun ikke kan
vende hjem til sin to-etagers lejlighed i Skodsborg, men må finde
et nyt hjem.
Af: Lars Hagen
Kilde: Newspaq nyheder

