Medina tæt på gennembrud i USA
"Vi forhandler i øjeblikket seks-syv forskellige
pladekontrakter. Blandt andet et par stykker i USA, og så er der
Rusland, og resten kender jeg faktisk ikke engang, for det er
federe bare at vide det, når det er på plads", sagde Medina
for nogle dage siden til Ekstra Bladet.
"Det vil betyde alt, men det får jeg. Det er lige
rundt om hjørnet, så det er cool".
Den danske pop-prinsesse er i dag aktuel med sin nye engelske
single 'Addiction'. Videoen til sangen er netop optaget i Los
Angeles sammen med et amerikansk filmhold. Og her fik sangerinden
en smagsprøve på, hvordan det bliver at blive et kendt ansigt i
USA.
"Jeg skød videoen med to piger, som ikke var klar over, at det
var mig, de skulle filme med, men da de så det, skreg den ene mig
ind i hovedet, fordi hun bare var sådan, 'Oh my God, is that
you?'".
"Det var ret beærende, at de faktisk godt allerede vidste, hvem jeg
var, og at de hørte min musik i forvejen", fortæller
hun.
'Addiction' er en af syv spritnye engelsksprogede sange på albummet
'Welcome to Medina', som hun udsendte i juli måned. Derudover er
der fire engelske oversættelser
Kilde: http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1449694.ece#ixzz152U9lvpm

