» Live Netradio

Lyt til Radio 1 direkte her
 

Nu skal amerikanerne også på Tour de Fiss

tour-klovnI mere end en forstand sejlede det for Casper og Frank i biografsuccesen Klovn, og deres hårrejsende pinligheder fik folk til at strømme ind i de danske biografer.
Og nu skal Texas og resten af USA også grine med, når de to uheldige herre sejler op og ned ad åen med og uden tøj på.
For ifølge den amerikanske avis New York Times skal et nyt distributionsselskab Alamo Drafthouse Chain distribuere filmen "Klovn" i USA i 2012.
Selskabets plan er at breake primært ikke-amerikanske komedier i USA, og det lykkedes da også for dem sidste år at tjene penge i USA på engelske Chris Morris' kultsucces Four Lions. Den er en aldeles politisk ukorrekt komedie om fire terroristers mislykkede forsøg på at planlægge et selvmordsattentat.
New York Times kalder Klovn en "komedie om en kanotur, der går amok".
Alamo Drafthouse Chain startede som en enkelt biograf i Austin i Texas i 1997, men har nu også udviklet sig til et stort, uafhængigt distributionsselskab.
Kilde:  New York Times 
Kilde: Newspaq Nyheder