Nu starter retssagen mod Michael Jacksons læge
I dag
tages der hul på de indledende høringer i sagen, hvor Michael
Jacksons læge Conrad Murray står tiltalt for manddrab.
I alt forventes anklageren at indkalde 30 vidner i forsøget på at
få Conrad Murray kendt skyldig i drabet på sin
stjerne-patient.
Men den afdøde sangers ældste søn Prince Michael bliver ikke at
finde blandt vidnerne.
Det sker på trods af, at det ifølge Dr. Murray angiveligt var
Prince Michael, der fandt sin fars livløse krop på sengen. Det
skriver tmz.com.
Faktisk er der ingen af den afdøde pop-konges familiemedlemmer, der
vil tage plads i vidneskranken i sagen, hvor den tiltalte Dr.
Murray nægter sig skyldig.
I stedet indkalder anklageren angiveligt primært læger og
medicinske eksperter. De vil fremføre, at Dr. Murray handlede groft
uansvarligt, da han gav Michael Jackson narkosemidlet Propofol og
andre stoffer, den dag han døde.
Conrad Murray har tidligere forklaret, at han ganske vist
udleverede de medicinske stoffer til stjernen, men at Michael
Jackson begik selvmord ved bevist at tage meget større mængder, end
Murray som læge havde anvist.
Kilde: TMZ
Kilde: Newspaq nyheder

