Oscarvinder forsøgte at dræbe sin lillebror
Når den smukke Hollywood-stjerne Tilda Swinton
toner frem på skærmen, er det ofte i hemmelighedsfulde og
uudgrundelige roller, som hun spiller med stor
indlevelse. Bl.a. kender du hende måske for rollen som
is-dronningen i Narnia filmene.
Skuespiltalentet har indbragt hende en Oscar for sin rolle i
'Michael Clayton' og et hav af andre priser, men nu afslører hun
selv, at der kan ligge mere end råt skuespiltalent bag det
smertefyldte blik.
Tilda Swinton har nemlig båret rundt på en mørk hemmelighed hele
sit liv. Da hun var fire eller fem år gammel, forsøgte hun at slå
sin nyfødte lillebror ihjel, skriver perezhilton.com.
"Han var nyfødt, og jeg var skuffet, fordi han var den tredje
dreng," forklarer skuespilleren om motivationen bag drabsforsøget
på sin yngste lillebror.
Hun gik ind på hans værelse for at slå ham ihjel, men derfra gik
mordplanerne galt.
"(Jeg) så at kysens bånd var på vej ind i hans mund, og jeg
begyndte at hive dem ud. Og jeg blev opdaget i færd med at redde
hans liv. Så jeg fik det mærkelige rygte - min brors redningsmand -
og ingen vidste, at jeg ønskede at slå ham ihjel."
Episoden har været så voldsom for Tilda Swinton, at hun i mange år
havde undertrykt sit mørke ønske. Det var først, da en engelsk
dreng brutalt blev myrdet af to teenagere, at hun kom i tanke om
episoden.
Kilde: perezhilton.com
Kilde: Newspaq Nyheder

