Paradise-hug er til både piger og drenge
Nicolai Schwartz blev kendt for at
være med i Paradise Hotel. Nu lægger han lidt til berømmelsen ved
at erklære sig biseksuel.
Det har ligget i luften længe, og nu er sagen klar: Den tidligere
Paradise-deltager Nicolai Schwartz er til begge køn rent
seksuelt.
I juledagene sprang han endegyldigt ud af skabet efter tidligere at
have afsløret, at han har haft intim omgang med fyre.
"Jeg var paranoid, før jeg sprang ud. Jeg har altid fået at vide,
jeg er den glade og festlige. Men engang imellem faldt korthuset
sammen. Jeg var en person med facade på," siger Nicolai Schwartz
til MSN Starlounge.
Vennerne har overvejende reageret positivt, og det samme har
moderen til den 24-årige realitystjerne.
"Da jeg fortalte min mor om, at jeg også har lavet ting med fyre,
svarede hun: "Nå ja, hvem har ikke det. Bare du giver mig nogen
børnebørn"," siger han.
Nicolai Schwartz har efter sin erkendelse oplevet en storm af
henvendelser fra andre fyre, der ønsker hjælp til at tage
springet.
Han fortæller, at visse henvendelser dog også handler om
mulighederne for nærmere bekendtskab.
Af: Jens Folke Kaarsholm
Kilde: Newspaq nyheder

