Remee truet med afsløring
Han var gået helt på røven, men ville ikke stå ved det. 
På en kærlighedsferie med sin nye partner måtte den tidligere
popmusiker og nuværende realityshowdommer, Remee, dog erkende, at
alting har en ende. Kreditkortene var nemlig blevet spærret. Det
skriver B.T.
Men hvad værre var. Ét af de mennesker, som musikmanden skyldte
bunker af kroner, ringede og truede ham.
Remee fik kort og godt at vide, at hvis han ikke hostede op med en
million kroner, ville hans kreditor gå til pressen og pille
glansbilledet af stjernen i stumper og stykker.
Hans nye udkårne var godt nok datter af Jannie Spies og Christian
Kjær og dermed grumme velpolstret i økonomisk forstand, men Remee
havde ikke lyst til at indrømme, at han var en elendig fallent, så
hende turde han ikke gå til. I stedet fik han et par venner til at
kautionere for sit overforbrug.
Historien fandt sted for et år siden og er et uddrag af en bog
skrevet af forfatteren og journalisten Ulrik Sass. Bogen handler om
Remees liv og udkommer på lørdag.
Kilde: Newspaq nyheder

