Rihanna tager en tur som SM-dronning
En af tidens
driftige sangerinder i amerikansk musikindustri, 22-årige Rihanna,
flirter med lak og smæk i sin kommende video til sangen
S&M.
Det afslører hun selv på sin officielle hjemmeside, hvor et par
billeder fra videoen er blevet offentliggjort.
Hvad angår udklædningen kan man konstatere, at Rihanna trækker i noget kropsnært, plasticlignende tekstil samt et sæt kaninører, der i høj grad er en genganger fra popkulturens garderobe.
Teksten til S&M-nummeret synes dog ret grænsesøgende for en
musiker, der har hele verdens ungdom som målgruppe:
"Køller og sten vil muligvis brække mine ben / Men kæder og piske
ophidser mig," synger Rihanna.
Sådan. Lidt dominans gjort til ufarligt blikfang. Som da Britney Spears lokkede med "I'm a slave for you", Christina Aguilera lod sig tæske rundt i Dirty-videoen, eller da Lady Gaga gav den som herskerinde sidste år i minifilmen til Alejandro.
Af: Johan Vardrup
Kilde: Newspaq nyheder

