Sanne Salomonsen har 'bryster som svensk folkevise'
Pamela Anderson kan få de fleste mænd til at blive
noget fjollede at høre på.
Men tilsyneladende har hun også den effekt på Sanne
Salomonsen.
Da Ekstra Bladet fangede Sanne på den røde løber på vej til
kendisfest med Baywatch-stjernen på Hotel Skt. Petri i København
mandag aften, var det en sejlende Salomonsen, der kom forbi med
vennen Dennis Knudsen. Men var hun fuld? Nej da...
"Vi er bare glade og skal til fest. Vi er fulde ... af kærlighed,"
sagde Sanne Salomonsen til Ekstra Bladet.
Og man kan jo ikke snakke Pamela uden at snakke bryster. Selvom en
stor del af Pamela Andersons stjernekvalitet sidder 15 centimeter
under hagen på hende, er den slags ikke noget, Sanne Salomonsen går
og drømmer om at få selv.
"Nej, ved du hvad. Mine bryster er som en svensk folkevise - lange
og kedelige. Men jeg er god til at spænde dem op," sagde hun til
Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet
Kilde: Newspaq nyheder

