» Live Netradio

Lyt til Radio 1 direkte her
 

Snig-lyt ny single fra Seebach

Premiere på RADIO 1, mandag d. 22. august efter nyhederne kl. 7. (Og igen kl. 8 & 9)

Så er Danmarks bedst sælgende artist klar med helt ny single.
Det er længe siden, der er kommet en ny single fra Rasmus Seebach. Sådan en udsender han 22. august. Titlen er "I mine øjne".
Præcis ligesom de sange fra debutalbummet, der siden 2009 har gjort den nu 31-årige Rasmus Seebach til en uundværlig del af lydsporet til dagens Danmark - er den nye single også i den grad blevet til i dagens Danmark.
"I mine øjne" kom ud af klaveret hjemme hos Rasmus efter at han havde været til påskefrokost: »Det var hjemme hos min mor. Jeg sad der og så rundt på min mor, min mormor, min søster og min bror. Der var den her sjældne stemning, og jeg lænede mig tilbage og tænkte på, hvor heldig jeg er at have de mennesker i mit liv,« siger Rasmus.
Samtidig følte han også en snert af dårlig samvittighed og en smule sorg midt i glæden: »Som de fleste familier ser vi jo hinanden alt for lidt, der kommer hele tiden noget i vejen, og vi giver os for sjældent tid til at se hinanden dybt i øjnene og betro hinanden vores kærlighed, og alt det dybe, som aldrig kan blive banalt, når det er seriøst ment. I stedet pakker vi det ind i rosende vendinger om, at det har vel nok været en dejlig dag.
"I mine øjne" er en sang med et budskab til alle. Som Rasmus siger: »Den handler om min mor, om min familie, men skulle også gerne for hver enkelt komme til at handle om hans eller hendes venner, familie og kærester. Det er en sang om at huske at vende tilbage og om at holde fast.«
Rasmus Seebach har aldrig lagt skjult på, at han henter sangene fra sit eget liv: »Hvor skulle jeg ellers hente dem?« spørger han. Og tilføjer: »forstå mig ret: Opdigtede popsange er ok, men endnu bedre er de sange, som sangeren har skrevet til sig selv uden at tænke på, om de mon kunne blive et hit…«
Imens har Rasmus og hans bror, Nicolai, travlt i studiet med at færdiggøre opfølgeren til debutalbummet, der netop i disse dage blæser den påståede krise i pladebranchen et smukt stykke ved at blive certificeret som tidobbelt platinplade.

 

seebachDet er længe siden, der er kommet en ny single fra Rasmus Seebach. Sådan en udsender han på mandag - d. 22. august. Titlen er "I mine øjne".
Præcis ligesom de sange fra debutalbummet, der siden 2009 har gjort den nu 31-årige Rasmus Seebach til en uundværlig del af lydsporet til dagens Danmark - er den nye single også i den grad blevet til i dagens Danmark.
"I mine øjne" kom ud af klaveret hjemme hos Rasmus efter at han havde været til påskefrokost: »Det var hjemme hos min mor. Jeg sad der og så rundt på min mor, min mormor, min søster og min bror. Der var den her sjældne stemning, og jeg lænede mig tilbage og tænkte på, hvor heldig jeg er at have de mennesker i mit liv,« siger Rasmus.
"I mine øjne" er en sang med et budskab til alle. Som Rasmus siger: »Den handler om min mor, om min familie, men skulle også gerne for hver enkelt komme til at handle om hans eller hendes venner, familie og kærester. Det er en sang om at huske at vende tilbage og om at holde fast.«
Rasmus Seebach har aldrig lagt skjult på, at han henter sangene fra sit eget liv: »Hvor skulle jeg ellers hente dem?« spørger han. Og tilføjer: »forstå mig ret: Opdigtede popsange er ok, men endnu bedre er de sange, som sangeren har skrevet til sig selv uden at tænke på, om de mon kunne blive et hit…«
Imens har Rasmus og hans bror, Nicolai, travlt i studiet med at færdiggøre opfølgeren til debutalbummet, der netop i disse dage blæser den påståede krise i pladebranchen et smukt stykke ved at blive certificeret som ti-dobbelt platinplade.

Herunder kan du høre en lille bid af den kommende single!