Storbritanniens drukmås bliver tv-vært
Det skal
være slut med byturene for den 21-årige kvinde Laura Hall.
Som den første nogensinde fik hun sidste år et samlet forbud mod
at købe og indtage alkohol i England og Wales.
Og hvis det ikke var nok til at gøre hende til Storbritanniens mest
berømte festabe, får hun nu sin egen dokumentar på den britiske
kanal BBC. Det skriver bt.dk.
I udsendelsen følger man hendes møde med afvænningssystemet og hendes generelle vanskeligheder med at holde sig fra flasken.
Laura Hall har fået heftig presseomtale i sit hjemland for at
frekventere natklubmiljøet, selv om hun er forment adgang. Men at
medvirke i den ny dokumentar har gjort en forskel.
"Det har ændret mit liv. Og jeg ønsker at min historie skal holde
andre piger fra at drikke," fortæller hun i programmet.
Fremover vil britiske tv-seere formentlig kunne genkende Laura Hall ved en bardisk, hvis hun falder i igen.
Af: Johan Vardrup
Kilde: Newspaq nyheder

