To milliarder har set Justin Bieber-videoer
Det er en folkesport blandt teenagere at lave videoer af sig
selv og lægge dem på YouTube. Men de færreste - hvilket vil sige
ingen - gør det med så stor succes som den canadiske dreng med
smørstemmen, Justin Bieber.
Biebers musikvidoer er blevet set på YouTube mere end to milliarder
gange, hvilket gør poppens kronprins til internettets ubestridte
konge, skriver vip.tv2.dk
Den enorme interesse for Justin Bieber har skudt al konkurrence på
videohjemmesiden i sænk.
Da Lady Gaga i oktober 2010 opnåede én milliard besøg på sin
musikside på youtube, satte hun en anselig milepæl for
internet-berømmelse, men Justin Bieber er i overhalingsbanen og er
urørlig for de nærmeste konkurrenter. Alene i sidste måned fik hans
side på YouTube 94 millioner besøg.
De øvrige i top fem er Lady Gaga, Rihanna, Eminem og Shakira.
Retfærdigvis må det siges, at Justin ikke har produceret sine
videoer selv, men det har hans konkurrenter jo heller ikke.
Kilde: vip.tv2.dk
Kilde: Newspaq nyheder

