Tv-boss bliver anholdt for striptease
Det lyder som en lidt for ukontrolleret bytur, der
nu har sat et ærgerligt spor i karrieren.
Den 43-årige amerikanske tv-chef Randi Goldklank blev denne weekend
anholdt for at slå sig løs på en restaurant i Florida. Det oplyser
nyhedskanalen AOL.
Ifølge politiets rapport dansede Goldklank omkring en stang "som
en stripper", og hun tog sin top af under et dansetrin, der var...
på alle måder eksplicit.
Og måske havde det ikke resulteret i mere end en tvungen taxa hjem
i Danmark.
Men i USA har den vilde aften foreløbig givet kvinden en
sigtelse for løssluppen adfærd og klammeri med politiet, da de
arresterede hende i søndags.
Hun har tilmed fået en enkeltbillet ud af mediebranchen. Randi
Goldklank var ansat som reklamedirektør på tv-stationen
WPEC-Channel 12. I dag er den ansættelse ophørt.
Det er ikke første gang, at en druktur koster hende et job. For nogle år siden blev hun fyret fra en anden tv-kanal efter at have blameret sig i en lufthavn.
Af: Johan Vardrup
Kilde: Newspaq nyheder

