Tv-vært mobbet ud..
Hans Pilgaard taler nu ud om livet som en af "stjernerne på
slottet". Og det er ikke småting, der er foregået i drengegruppen
på kendisholdet.
Den erfarne tv-vært plejer ellers nok at have skærmtække og er
kendt for sin
evne
til at tale om følsomme emner, men her fejlede han fatalt.
Allerede i lufthavnen var den gal, da han bramfrit spurgte ind til
hodkammerat og X Factor-dommer Remee personlig økonomiske uføre.
Det satte ham i unåde og Pilgaard endte i hjørnet af skolegården,
hvor ingen af de andre drenge ville lege med ham.
I løbet af programrækken giver Pilgaard flere gange udtryk for, at
han er klar til at tage hjem, fordi de andre er grove ved ham -
specielt Kim Bodnia og Remee.
I programmet, der sendes tirsdag aften, kulminere det. Under
festmiddagen overhører en medarbejder fra tv-holdet, at Remee og
Bodnia i en rygepause bliver enige om den endelige hævn - "nu går
vi ind og smadrer ham."
Om det kommer til håndgemæng mellem de tre får seerne dog aldrig at
vide. Sidste del af middagen er ikke taget med i programmet. Men en
ting er sikker. Oplevelsen har være traumatisk for tv-værten.
"Jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvad der foregik. Jeg
var skide ked af det, da jeg kom hjem og sagde lidt for sjov til
min kæreste, at jeg hellere ville have været med i Paradise Hotel,
for der vidste jeg da, hvad jeg gik ind til - og var sikker på at
få sex," siger den bagkloge Hans Pilgaard til B.T.
Kilde: Newspaq nyheder

