Ufrivillig abort: Bieber-kæreste aflyser show
Justin
Biebers kæreste, Selena Gomez, havde ikke overskud til festlige
optrædener i weekenden. Og det kan man sagtens forstå.
Den 19-årige Selena, der udover at være Justin Biebers
kæreste har fuld gang i en karriere som popstjerne, skulle have
optrådt lørdag og søndag, men aflyste
koncerterne.
Ifølge den officielle udmelding skete det på grund af en
'familiekrise'. Det skriver E! Online.
En kilde tæt på familien fortæller til E! Online, at krisen
handler om, at Gomez' mor har haft en ufrivillig
abort.
Den 35-årige mor, Mandy Teefey, annoncerede for en måned
siden på Twitter, at hun ventede et barn med sin mand, Brian
Teefey, der er Selenas stedfar.
Selena Gomez fik de tragiske nyheder at vide fredag aften
under en julekoncert i Los Angeles, som hun derefter straks
forlod.
Kilde: E! Online

