» Live Netradio

Lyt til Radio 1 direkte her
 

Undskyld for de 1.000 knald

Mick Hucknall fra Simply RedSangeren Mick Hucknall fra Simply Red siger undskyld til alle de 1.000 kvinder, han var i seng med i midten af 80'erne.
Tre år, flere end 1.000 kvinder.
Sådan lyder opskriften ifølge den engelske avis The Guardian på Mick Hucknalls sexliv i midten af 1980'erne. Nu siger han via avisen undskyld til de mange kvinder, som han har moret sig med.
"De ved selv, hvem det handler om, og jeg beklager oprigtigt," lyder undskyldningen fra den rødhårede sanger.
Successen hos det modsatte køn kom hånd i hånd med succesen som sanger.
"Da jeg blev berømt, gik det fuldstændigt amok. Mellem 1985 og 1987 gik jeg i seng med tre kvinder om dagen, hver evig eneste dag. Jeg sagde aldrig nej. Det var, hvad jeg ville have ud af at være popstjerne. Jeg udlevede min drøm, og det eneste, jeg fortryder, er, at jeg sårede nogle virkelig dejlige piger," siger Mick Hucknall til avisen.
Men det var ikke bare for sjov, at sangeren med de viltre, røde lokke boltrede sig i kvinder.
"Jeg søgte kærlighed fra hver eneste kvinde på jordkloden, fordi jeg aldrig fik min mors kærlighed," forklarer han sin store sexlyst med.
Mick Hucknall har tidligere dannet par med skuespiller Catherine Zeta Jones og den danske model, Helena Christensen.
 
Kilde: Newspaq nyheder