Vild krig mellem Medina og Jim Lyngvild
Der er i den grad udbrudt krig i kendis-land, og en
sand mudderkastning finder i øjeblikket sted mellem modeeksperten
Jim Lyngvild og pop-sangerinden Medina.
Hele miseren udspringer af en
kommentar fra Medina, for ifølge hendes egen optræden i søndagens
udgave af 'Weekend Weekend' på TV 2 synes sangerinden nemlig, at
det kan være yderst hårdt at være Medina.
"Jeg har gode og dårlige dage, og
det er altså lidt ærgerligt i denne branche, fordi man nogle gange
skal stå på scenen, kort tid efter man har haft et kæmpe skænderi.
(...) Folk glemmer hurtigt, at der findes små hverdagsting, og at
jeg er et rigtigt menneske," siger Medina i interviewet på TV
2.
Og det er den kommentar, der har
fået klummeskribent og modediktator Jim Lyngvild helt op i det røde
felt.
"Stop klynkeriet, Medina! Du har det
godt. Du er ved at falde over i 'Peter og Amalie-segmentet', hvor
der bliver klynket helt vildt. Det er ikke rimeligt, for du har sgu
selv valgt det. Der er blevet mere Medina og mindre musik, siger
han til ekstrabladet.dk.
Og der gik ikke længe, før Medina
sendte en eksplosiv sviner tilbage i hoved på
Lyngvild.
"Åhhh store Jim Lyngmand!!
Snikkesnakkesnikkesnakke hele dagen så du rigtigt ka' komme i
medierne med dine konstant oprørte meninger hva????? Lighten up;)
Jeg piver i den grad ikke! (svarer dog blot på spørgsmål, jeg blir
stillet eller responderer på lign situationer)," skriver Medina på
sin
Facebook-profil,og
fortsætter:
"Jeg elsker mine fans og mit liv.
Det ved de, der faktisk ved bare lidt mere end DIG om mig. Håber du
falder over en lykkepille en dag haha. Der findes et langt større
perspektiv, end dine øjne to ka' se Jim!," lyder hendes modsvar på
det sociale medie på Jim Lyngvilds kritik.
Kilde: Ekstra Bladet.
Kilde: Newspaq Nyheder

