X Factor-Sara dropper skolen
.jpg)
Der er under en måned til den afsluttende eksamen i niende
klasse.
Men mens X Factor-vinderen Saras klassekammerater terper løs med
retstavning og matematik, må de spotte langt efter den 15-årige
sangstjerne.
Efter Sara vandt talentprogrammets finale i Parken, har hun nemlig
stort set ikke vist sig i klasselokalet på Mørkhøj Skole. Det
skriver SE og HØR.
Den blonde Sarah har i stedet haft susende travlt med at pleje sin
musikkarriere, hvilket hendes efterhånden tidligere skoleleder
mildest talt ikke er begejstret over.
"Generelt set synes jeg, at aldersgrænsen burde hæves i hvert fald
et år, så det ikke går ud over skolen på den måde. Det er lidt
synd, og jeg har faktisk overvejet, om jeg skulle henvende mig til
DR," fortæller skoleleder på Mørkhøj skole Birgitte
Ledertoug.
Pladeselskabet bag Sarah siger, at den unge sanger ikke har haft
kræfter til at åbne skolebøgerne på grund af travlhed med
pladeindspilning.
"Det var egentlig meningen, hun skulle have været tilbage i
skolen, men hun har bare været alt for udkørt," fortæller Karina
Foss Fenn fra Sony Music.
Af: Susanne Baden Jensen
Kilde: Newspaq nyheder og Se og hør
19/04-2011

