x-Factor Sarah til tops.. Men..
Den samme kranke skæbne synes at overgå alle sangstjernerne fra
tale
ntshowene i tv. De kan
sole sig i opmærksomheden og dommernes ros, mens programmerne
kører, men når konkurrencen er overstået, stiger de ned på jorden
igen.
Også Sarah Skaalum, som vandt X-factor i foråret, oplever nu, at
hverdagen er mindre glitret og venlig end tilværelsen på den
autotunede DR-scene.
Sarahs debutalbum 'Hjerteskud' har ramt butikkerne og har sågar
også lagt sig på toppen af Album-hitlisten.
Men med et salg på i alt 2940 albums i første uge, er førstepladsen
formentlig et kort bekendtskab.
De to foregående vindere af X-factor solgte nogenlunde lige så
lavt, og hvis deres karriereforløb er nogen indikator for Sarah,
skal teenageren til at vænne sig til et liv langt fra
forsiderne.
Linda Andrews - vinder i 2009 - solgte sølle 2200 plader den
første uge, mens Thomas Ring, som løb med sejren sidste år, lokkede
pungen op af lommen på 3202 kunder. X-factors første vinder,
Martin Hoberg Hedegaard, kan prale af de højeste salgstal blandt
medlemmerne i den eksklusive klub med hele 36.000 solgte albums på
to dage.
Kilde: Newspaq nyheder

