Uduelig kæreste sælges i Gul og Gratis
Nu kan du købe en "defekt mand" på guloggratis.dk.
Den odenseanske kvinde Karine Christine Jespersen er blevet så
træt af sin kæreste, at hun har sat ham til salg under fanen
"Fritid og hobby".
I annoncen skriver hun:
"Kæreste sælges! Er du interesseret i en kæreste, der aldrig rydder
op efter sig selv? Lader vasken stå i en uge, hvis du ikke tager
den? Smider sit arbejdstøj med sand på dit nystøvsuget gulv? Så har
jeg den perfekte kæreste til dig!"
Annoncen har fået folk til tasterne med ideer til, hvad hun kan gøre med manden. Én råder Karine til at smide kæresten til stort brandbart, mens en anden skriver, at hun har en lignende type derhjemme.
Annonce blev indrykket 24. januar, men indtil nu har kvinden
ikke fået solgt sin mand.
Til gengæld er annoncen - ifølge avisen - blevet set over 37.000
gange, ligesom den har fået godt 3000 anbefalinger på Facebook.
Se annoncen
og byd her.
Kilde: Fyens.dk
Af: Kristian Østerby Jepsen
Kilde: Newspaq nyheder

